TRIVSEL · VIDEN & INDSIGT
WHO-5: Hvad er det, og hvordan måler man trivsel?
WHO-5 er et kort forskningsbaseret redskab til at undersøge psykisk velbefindende. Her får du forklaringen på metode, scoring og ansvarlig anvendelse.
Af Steen Wæver Poulsen
Faglig forfatter · IPA Nordic
◷ 8 minutters læsetid
I denne artikel
- Et kort mål for psykisk velbefindende
- Sådan fungerer målingen og scoren
- Hvad kan WHO-5 bruges til i en organisation?
- Fra indsamling til handling
- Praktisk eksempel: En måling med tydeligt formål
Kort fortalt
- PSS-10 måler oplevet stress i den seneste måned. Scoren er ikke en diagnose og bør altid fortolkes i kontekst.
PSS-10 scores 0–40 med fire omvendt kodede spørgsmål. Et tal kan vise oplevet belastning, men diagnosticerer ikke stress.
WHO-5 måler positivt velbefindende i to uger. PSS-10 måler oplevet stress i en måned. Ingen af dem kan stå alene som diagnose.
Oplevet stress påvirkes af både situation og menneske. Forebyggelse må derfor omfatte arbejdets organisering og de ressourcer, medarbejderen har.
Reagér på konkrete ændringer uden at diagnosticere. Undersøg arbejdets krav og rammer, og følg op på aftalte forbedringer.
Måling af oplevet stress giver kun værdi, når organisationen følger ansvarligt op. Her er en praktisk model for dialog, prioritering og forebyggelse.
WHO-5
I denne serie om trivels med WHO-5
Skal vi tage en snak?
Se, hvordan PeopleSuite kan understøtte jeres HR-arbejde.
Vi tager gerne en uforpligtende snak.
1
Et kort mål for psykisk velbefindende
WHO-5 er udviklet til at måle den enkeltes oplevede psykiske velbefindende. Redskabet består af fem udsagn om positive oplevelser i de seneste to uger. Det handler eksempelvis om humør, energi og interesse for hverdagen. Besvarelsen tager kort tid og kan give et nyttigt øjebliksbillede.
WHO-5 er ikke en samlet forklaring på arbejdsmiljø, ledelse eller medarbejdertilfredshed. Det er vigtigt, fordi resultaterne ellers risikerer at blive brugt til at drage konklusioner, metoden ikke kan bære. En lav score viser behov for opmærksomhed, men fortæller ikke automatisk, hvorfor en person har det svært.
2
Sådan fungerer målingen og scoren
Hvert af de fem udsagn besvares på en seks-punktsskala fra 0 til 5. Den rå score går fra 0 til 25, og ved at gange med fire fås en score fra 0 til 100. Højere score betyder højere rapporteret velbefindende i den valgte periode.
Nogle faglige sammenhænge bruger en score på 50 eller derunder som anledning til at undersøge mulig mistrivsel nærmere. Scoren bør dog ikke bruges alene som diagnose, og man skal undgå at beskrive bestemte intervaller som universelle kategorier for alle medarbejdere.
3
Hvad kan WHO-5 bruges til i en organisation?
På arbejdspladsen kan WHO-5 indgå som en del af et bredere, frivilligt og ansvarligt trivselsarbejde. Målinger over tid kan indikere, om velbefindendet ændrer sig, men de kan ikke i sig selv identificere årsagen. Derfor bør organisationen kombinere resultaterne med dialog om blandt andet arbejdsopgaver, samarbejde, indflydelse og ressourcer.
Hvis resultaterne deles med ledere, er fortrolighed central. Små grupper kan gøre medarbejdere identificerbare, selv når deres navne ikke vises. Aftal på forhånd formål, adgang og opfølgning.
4
Fra indsamling til handling
Den ansvarlige proces begynder før første spørgsmål: Forklar, hvad der måles, hvorfor, hvem der ser data, og hvad der sker bagefter. Følg op med dialog og relevante forbedringer. En måling uden troværdig opfølgning kan skabe skepsis til næste måling.
WHO-5 giver dermed ikke et facit om trivslen. Det giver et kvalificeret startpunkt for nysgerrighed og handling.
5
Praktisk eksempel: En måling med tydeligt formål
En afdeling ønsker at følge trivslen efter en større omorganisering. HR vælger WHO-5 som et kort mål for velbefindende, informerer medarbejderne om formål og databrug og aftaler, hvordan de samlede resultater skal drøftes. Når resultatet kommer, spørger lederen ikke: Hvem har det dårligt? I stedet bliver samtalen: Hvad fungerer i den nye hverdag, og hvor oplever vi barrierer? WHO-5 skaber et fælles udgangspunkt, men svarer ikke alene på, hvorfor en eventuel ændring er sket.
NÆSTE SKRIDT
Gør stressforebyggelse til en naturlig del af jeres HR-arbejde
Med PSS-10 i PeopleSuite Staff kan I måle medarbejdernes oplevede stress, følge udviklingen over tid og få indsigt i, hvordan belastninger opleves.
I får et forskningsbaseret grundlag for at identificere tegn på øget stressbelastning, styrke den forebyggende indsats og arbejde målrettet med en organisation i balance.
Ofte stillede spørgsmål
Nej. Det er en forskningsbaseret skala for oplevet stress, ikke et klinisk diagnosticeringsredskab.
Der findes ikke én officiel klinisk normalgrænse eller universelle diagnoseintervaller. Resultater kan sammenlignes med relevante forskningsdata og med målinger inden for et konsistent grundlag.
Ikke uden en særskilt valideret model. Skalaerne måler forskellige konstrukter og har forskellige scoringssystemer.
Nej. Individuelle forskelle spiller ind, men arbejdskrav, ressourcer, indflydelse og støtte er også centrale, og de organisatoriske forhold skal håndteres ansvarligt.
Når medarbejderen fortæller om vedvarende eller alvorlige symptomer, kan relevant sundhedsfaglig rådgivning være nødvendig. Lederen bør fokusere på arbejdsrammer og støtte, ikke behandling.
Nej. Den kan bidrage med én indikator, men resultaterne påvirkes også af andre forhold. Kombinér målinger med beskrivelser af, hvad der faktisk blev ændret.
