TRIVSEL · VIDEN & INDSIGT
Kan en høj WHO-5-gennemsnitsscore skjule mistrivsel?
Et gennemsnit kan se positivt ud, selvom nogle medarbejdere har det svært. Derfor skal trivselsdata fortolkes med både præcision og omtanke.
Af Steen Wæver Poulsen
Faglig forfatter · IPA Nordic
◷ 8 minutters læsetid
I denne artikel
- Gennemsnittet fortæller ikke hele historien
- Hvad kan HR se efter?
- Fortrolighed sætter grænser for detaljegraden
- Fra tal til nuanceret samtale
- Praktisk eksempel: To grupper med samme gennemsnit
Kort fortalt
WHO-5 består af fem udsagn om de seneste to uger. Resultatet viser oplevet velbefindende, ikke en diagnose eller forklaring på årsager.
Beregning er enkelt. Fortolkning kræver kontekst, gentagne målinger og respekt for medarbejdernes fortrolighed.
En god WHO-5-proces kombinerer tydeligt formål, fortrolighed, god kommunikation og forpligtende opfølgning.
Mål ikke hyppigere, end I kan fortolke og følge op. Et stabilt måleinterval er ofte vigtigere end mange målinger.
Se bag om gennemsnittet, men lad aldrig ønsket om detaljer gå forud for medarbejdernes fortrolighed.
Giv tilbagemelding, undersøg årsager, vælg få handlinger og følg op. Det er den troværdige vej fra måling til forbedring.
WHO-5
I denne serie om trivels med WHO-5
Skal vi tage en snak?
Se, hvordan PeopleSuite kan understøtte jeres HR-arbejde.
Vi tager gerne en uforpligtende snak.
1
Gennemsnittet fortæller ikke hele historien
Forestil jer et team med ti medarbejdere, hvor halvdelen scorer højt og halvdelen markant lavere. Gennemsnittet kan lande midt imellem og give indtryk af et almindeligt resultat. Men det dækker over to meget forskellige oplevelser.
Derfor bør en WHO-5-rapport ikke kun bruges til at konkludere, om en samlet score går op eller ned. Den skal hjælpe organisationen med at stille bedre spørgsmål om velbefindende og behov for opfølgning.
2
Hvad kan HR se efter?
Det kan være relevant at se på fordeling og udvikling over tid, hvor datagrundlaget og fortroligheden tillader det. Er svarene samlet omkring samme niveau, eller er der stor variation? Har gruppens sammensætning ændret sig? Er svarprocenten stabil? Et fald kan skyldes både reelle ændringer og forskelle i, hvem der besvarer målingen.
Beskriv resultater uden at antyde, at en bestemt afdeling eller leder nødvendigvis er årsagen. WHO-5 forklarer ikke i sig selv årsagerne bag et resultat.
3
Fortrolighed sætter grænser for detaljegraden
Jo mindre en gruppe er, desto større er risikoen for at genkende enkelte medarbejderes svar. Det gælder også, selvom navne fjernes. Derfor skal organisationen fastsætte principper for datavisning og adgang før målingen gennemføres.
Nogle gange er det fagligt og etisk bedre ikke at vise en lille undergruppe. I stedet kan man invitere til en bredere og tryg dialog om arbejdsforholdene.
4
Fra tal til nuanceret samtale
Et godt spørgsmål til ledelsen er ikke kun: Hvad er vores score? Det er også: Hvad kan vi med rimelighed konkludere, og hvad skal vi undersøge nærmere? Når data mødes med nysgerrighed frem for hurtige forklaringer, bliver målingen langt mere anvendelig.
5
Praktisk eksempel: To grupper med samme gennemsnit
To teams kan have samme gennemsnitlige WHO-5-score, selvom svarene er fordelt helt forskelligt. I det ene team ligger de fleste svar tæt på gennemsnittet; i det andet ligger nogle højt og andre lavt. Hvis HR kun viser ét tal, forsvinder denne nuance. Det betyder dog ikke, at alle fordelinger skal deles med alle ledere. I små grupper kan yderligere opdeling gøre personer genkendelige. Den bedste rapport balancerer faglig indsigt med respekt for fortrolighed.
NÆSTE SKRIDT
Gør trivsel til en naturlig del af jeres HR-arbejde
Med WHO-5 i PeopleSuite Staff kan I måle medarbejdernes psykiske trivsel, følge udviklingen over tid og identificere tidlige tegn på mistrivsel.
I får et datadrevet grundlag for at arbejde systematisk og forebyggende med trivsel og skabe en organisation i balance.
Ofte stillede spørgsmål
WHO-5 måler positivt psykisk velbefindende. Oplevet stress er et beslægtet, men selvstændigt begreb, som for eksempel kan undersøges med PSS-10.
Det kan være relevant, men kun hvis metode, deltagelse og fortrolighed håndteres forsvarligt. Små grupper og forskelle i deltagerkredsen kan gøre direkte sammenligninger misvisende.
Ikke nødvendigvis. Hvis svar kan kædes sammen med medarbejdere via små grupper eller andre oplysninger, kan resultatet fortsat være personhenførbart.
Ikke nødvendigvis. Det afhænger af formålet, belastningen for deltagerne og evnen til at følge op. Et fast måleinterval skal kunne forklares fagligt.
Det kræver et særskilt legitimt formål og en forsvarlig data- og rettighedsvurdering. En almindelig gruppevisning bør som udgangspunkt ikke være en vej til at identificere enkeltpersoner.
Gå tilbage til medarbejderdialogen og vurder, om årsagerne var forstået korrekt, om tiltagene blev gennemført, og om andre belastninger kræver opmærksomhed.
