TRIVSEL · VIDEN & INDSIGT
Hvor ofte bør man måle trivsel med WHO-5?
Årligt, kvartalsvist eller hyppigere? Det vigtigste er at vælge et måleinterval, der passer til formålet og giver plads til handling.
Af Steen Wæver Poulsen
Faglig forfatter · IPA Nordic
◷ 8 minutters læsetid
I denne artikel
- Hyppigere målinger er ikke automatisk bedre
- Årlige og hyppigere målinger har forskellige styrker
- Et praktisk beslutningsprincip
- Lyt også mellem målingerne
- Praktisk eksempel: Måling før og efter en ændring
Kort fortalt
WHO-5 består af fem udsagn om de seneste to uger. Resultatet viser oplevet velbefindende, ikke en diagnose eller forklaring på årsager.
Beregning er enkelt. Fortolkning kræver kontekst, gentagne målinger og respekt for medarbejdernes fortrolighed.
En god WHO-5-proces kombinerer tydeligt formål, fortrolighed, god kommunikation og forpligtende opfølgning.
Mål ikke hyppigere, end I kan fortolke og følge op. Et stabilt måleinterval er ofte vigtigere end mange målinger.
Se bag om gennemsnittet, men lad aldrig ønsket om detaljer gå forud for medarbejdernes fortrolighed.
Giv tilbagemelding, undersøg årsager, vælg få handlinger og følg op. Det er den troværdige vej fra måling til forbedring.
WHO-5
I denne serie om trivels med WHO-5
Skal vi tage en snak?
Se, hvordan PeopleSuite kan understøtte jeres HR-arbejde.
Vi tager gerne en uforpligtende snak.
1
Hyppigere målinger er ikke automatisk bedre
Et kort spørgeskema gør det teknisk let at måle ofte. Men hver måling skaber en forventning om, at nogen læser resultaterne og reagerer ansvarligt. Hvis ledere og medarbejdere ikke har tid til at følge op, kan gentagne udsendelser opleves som støj.
Der findes ikke ét universelt rigtigt interval for alle virksomheder. Valget afhænger af, om formålet er at følge langsigtet udvikling, evaluere en konkret indsats eller opdage ændringer i en periode med store organisatoriske forandringer.
2
Årlige og hyppigere målinger har forskellige styrker
En årlig måling kan passe ind i virksomhedens samlede arbejdsmiljøproces og skabe et fælles statuspunkt. Kvartalsvise målinger kan være nyttige, hvis man ønsker at følge ændringer over tid og har ressourcer til at reagere. Kortere intervaller kan give mening i særlige forløb, men øger risikoen for måletræthed og tilfældige udsving.
WHO-5 spørger til de seneste to uger. Det er derfor nødvendigt at være bevidst om tidspunkt, sæson og særlige begivenheder, når resultater sammenlignes.
3
Et praktisk beslutningsprincip
Vælg først, hvilket spørgsmål målingen skal besvare. Aftal derefter, hvem der følger op, og hvor lang tid en indsats forventes at bruge på at virke. Hvis I har besluttet en ændring i arbejdsplanlægningen, giver det sjældent mening at måle effekten allerede få dage efter uden en tydelig plan.
En hensigtsmæssig rytme indeholder både måling, dialog, handling og en rimelig periode, hvor forbedringen får mulighed for at virke.
4
Lyt også mellem målingerne
Løbende trivsel skabes ikke gennem spørgeskemaer alene. Nærværende ledelse, forventningsafstemning og mulighed for at sige til, når noget ikke fungerer, er en del af det daglige arbejdsmiljø. Målingen bør understøtte denne dialog, ikke erstatte den.
5
Praktisk eksempel: Måling før og efter en ændring
En virksomhed oplever høj udskiftning og vælger at forbedre onboarding og den daglige feedback. I stedet for at sende WHO-5 hver uge planlægger HR en grundmåling, en periode med konkret indsats og derefter en ny måling, hvor medarbejderne har haft mulighed for at mærke ændringerne. Organisationen supplerer tallene med samtaler, så man ikke tror, at én ændring i score beviser effekten af et bestemt initiativ.
NÆSTE SKRIDT
Gør trivsel til en naturlig del af jeres HR-arbejde
Med WHO-5 i PeopleSuite Staff kan I måle medarbejdernes psykiske trivsel, følge udviklingen over tid og identificere tidlige tegn på mistrivsel.
I får et datadrevet grundlag for at arbejde systematisk og forebyggende med trivsel og skabe en organisation i balance.
Ofte stillede spørgsmål
WHO-5 måler positivt psykisk velbefindende. Oplevet stress er et beslægtet, men selvstændigt begreb, som for eksempel kan undersøges med PSS-10.
Det kan være relevant, men kun hvis metode, deltagelse og fortrolighed håndteres forsvarligt. Små grupper og forskelle i deltagerkredsen kan gøre direkte sammenligninger misvisende.
Ikke nødvendigvis. Hvis svar kan kædes sammen med medarbejdere via små grupper eller andre oplysninger, kan resultatet fortsat være personhenførbart.
Ikke nødvendigvis. Det afhænger af formålet, belastningen for deltagerne og evnen til at følge op. Et fast måleinterval skal kunne forklares fagligt.
Det kræver et særskilt legitimt formål og en forsvarlig data- og rettighedsvurdering. En almindelig gruppevisning bør som udgangspunkt ikke være en vej til at identificere enkeltpersoner.
Gå tilbage til medarbejderdialogen og vurder, om årsagerne var forstået korrekt, om tiltagene blev gennemført, og om andre belastninger kræver opmærksomhed.
