Hvad måler Grit Profile?
Fire perspektiver på arbejdsmæssig robusthed
Grit måler ikke bare, om personen holder fast. Analysen ser på, hvordan personen finder fodfæste, bevarer energi, ændrer fremgangsmåde og lærer af erfaringer, når noget bliver vanskeligt.
De fire tværgående profiler er:
- Mobilisering
Hvordan reagerer personen, når modstanden opstår? - Vedholdenhed
Hvordan fastholder personen indsatsen over tid? - Tilpasning
Hvordan ændrer personen sin tilgang, når den første løsning ikke virker? - Vækst
Hvordan omsætter personen erfaringerne til læring og udvikling
Hvem kan bruge IPA Basic Personality Profile?
Grit kan bruges af HR, ledere, konsulenter og coaches, når der er behov for at forstå, hvordan en person fungerer under modstand og pres.
I rekruttering og onboarding kan analysen kvalificere dialogen om langvarige mål og modgang. I MUS og udvikling kan den skabe et konkret grundlag for samtaler om motivation, gennemførelse, læring og udvikling. For ledere giver den indsigt i, hvordan støtte, feedback og opfølgning bedst tilpasses den enkelte.
Overbygning på Basic
Basic og Grit fortæller to forskellige ting.
Basic beskriver, hvordan personen foretrækker at arbejde.
Grit beskriver, hvordan arbejdsstilen fungerer, når arbejdet bliver vanskeligt.
En person kan derfor eksempelvis have en tydelig struktureret arbejdsstil i Basic, men samtidig have sværere ved at bevare overblik og systematik, når presset stiger.
Grit tilføjer 64 yderligere udsagn til Basic og giver dermed et ekstra perspektiv på den arbejdsmæssige robusthed.
Fokus på robusthed under modstand
Grit som selvstændig analyse
Grit kan også bruges uden Basic, når formålet er at forstå, hvordan personen håndterer pres, modgang, længerevarende opgaver og ændrede vilkår.
Analysen giver et koncentreret billede af personens mobilisering, vedholdenhed, tilpasning og vækst og kan bruges i fx medarbejderudvikling, ledelse, MUS, teamudvikling og onboarding.
Grit giver et mere nuanceret billede
En 4 × 4-model
De fire robusthedsområder kombineres med de fire tværgående profiler.
Det giver i alt 16 robusthedskombinationer.
En person kan eksempelvis mobilisere sig stærkt gennem handling, men i mindre grad gennem samarbejde. Eller personen kan være meget vedholdende, men have sværere ved at tilpasse sin tilgang, når noget ikke virker.
Vigtigt om Grit
Vedholdenhed kan eksempelvis blive uhensigtsmæssig, hvis personen holder fast i en løsning, der ikke længere virker. På samme måde kan meget høj tilpasning føre til for mange kursskift.
Robusthed handler derfor om balancen mellem at mobilisere, holde fast, justere og lære.


