(function(ss,ex){ window.ldfdr=window.ldfdr||function(){(ldfdr._q=ldfdr._q||[]).push([].slice.call(arguments));}; (function(d,s){ fs=d.getElementsByTagName(s)[0]; function ce(src){ var cs=d.createElement(s); cs.data-privacy-src=src; cs.async=1; fs.parentNode.insertBefore(cs,fs); }; ce('https://sc.lfeeder.com/lftracker_v1_'+ss+(ex?'_'+ex:'')+'.js'); })(document,'script'); })('lAxoEaKX0P18OYGd');

TRIVSEL · VIDEN & INDSIGT

WHO-5: Hvad er det, og hvordan måler man trivsel?

WHO-5 er et kort forskningsbaseret redskab til at undersøge psykisk velbefindende. Her får du forklaringen på metode, scoring og ansvarlig anvendelse.

Af Steen Wæver Poulsen
Faglig forfatter · IPA Nordic

◷ 8 minutters læsetid

HR medarbejdere arbejder med Løngennemsnit

I denne artikel

  1. Et kort mål for psykisk velbefindende
  2. Sådan fungerer målingen og scoren
  3. Hvad kan WHO-5 bruges til i en organisation?
  4. Fra indsamling til handling
  5. Praktisk eksempel: En måling med tydeligt formål
Sådan fungerer WHO-5

Kort fortalt

  • WHO-5 består af fem udsagn om de seneste to uger. Resultatet viser oplevet velbefindende, ikke en diagnose eller forklaring på årsager.

  • Beregning er enkelt. Fortolkning kræver kontekst, gentagne målinger og respekt for medarbejdernes fortrolighed.

  • En god WHO-5-proces kombinerer tydeligt formål, fortrolighed, god kommunikation og forpligtende opfølgning.

  • Mål ikke hyppigere, end I kan fortolke og følge op. Et stabilt måleinterval er ofte vigtigere end mange målinger.

  • Se bag om gennemsnittet, men lad aldrig ønsket om detaljer gå forud for medarbejdernes fortrolighed.

  • Giv tilbagemelding, undersøg årsager, vælg få handlinger og følg op. Det er den troværdige vej fra måling til forbedring.

1

Et kort mål for psykisk velbefindende

WHO-5 er udviklet til at måle den enkeltes oplevede psykiske velbefindende. Redskabet består af fem udsagn om positive oplevelser i de seneste to uger. Det handler eksempelvis om humør, energi og interesse for hverdagen. Besvarelsen tager kort tid og kan give et nyttigt øjebliksbillede.

WHO-5 er ikke en samlet forklaring på arbejdsmiljø, ledelse eller medarbejdertilfredshed. Det er vigtigt, fordi resultaterne ellers risikerer at blive brugt til at drage konklusioner, metoden ikke kan bære. En lav score viser behov for opmærksomhed, men fortæller ikke automatisk, hvorfor en person har det svært.

2

Sådan fungerer målingen og scoren

 

Hvert af de fem udsagn besvares på en seks-punktsskala fra 0 til 5. Den rå score går fra 0 til 25, og ved at gange med fire fås en score fra 0 til 100. Højere score betyder højere rapporteret velbefindende i den valgte periode.

Nogle faglige sammenhænge bruger en score på 50 eller derunder som anledning til at undersøge mulig mistrivsel nærmere. Scoren bør dog ikke bruges alene som diagnose, og man skal undgå at beskrive bestemte intervaller som universelle kategorier for alle medarbejdere.

3

Hvad kan WHO-5 bruges til i en organisation?

På arbejdspladsen kan WHO-5 indgå som en del af et bredere, frivilligt og ansvarligt trivselsarbejde. Målinger over tid kan indikere, om velbefindendet ændrer sig, men de kan ikke i sig selv identificere årsagen. Derfor bør organisationen kombinere resultaterne med dialog om blandt andet arbejdsopgaver, samarbejde, indflydelse og ressourcer.

Hvis resultaterne deles med ledere, er fortrolighed central. Små grupper kan gøre medarbejdere identificerbare, selv når deres navne ikke vises. Aftal på forhånd formål, adgang og opfølgning.

4

Fra indsamling til handling

Den ansvarlige proces begynder før første spørgsmål: Forklar, hvad der måles, hvorfor, hvem der ser data, og hvad der sker bagefter. Følg op med dialog og relevante forbedringer. En måling uden troværdig opfølgning kan skabe skepsis til næste måling.

WHO-5 giver dermed ikke et facit om trivslen. Det giver et kvalificeret startpunkt for nysgerrighed og handling.

5

Praktisk eksempel: En måling med tydeligt formål

En afdeling ønsker at følge trivslen efter en større omorganisering. HR vælger WHO-5 som et kort mål for velbefindende, informerer medarbejderne om formål og databrug og aftaler, hvordan de samlede resultater skal drøftes. Når resultatet kommer, spørger lederen ikke: Hvem har det dårligt? I stedet bliver samtalen: Hvad fungerer i den nye hverdag, og hvor oplever vi barrierer? WHO-5 skaber et fælles udgangspunkt, men svarer ikke alene på, hvorfor en eventuel ændring er sket.

NÆSTE SKRIDT

Gør trivsel til en naturlig del af jeres HR-arbejde

Med WHO-5 i PeopleSuite Staff kan I måle medarbejdernes psykiske trivsel, følge udviklingen over tid og identificere tidlige tegn på mistrivsel.

I får et datadrevet grundlag for at arbejde systematisk og forebyggende med trivsel og skabe en organisation i balance.

Ofte stillede spørgsmål

WHO-5 måler positivt psykisk velbefindende. Oplevet stress er et beslægtet, men selvstændigt begreb, som for eksempel kan undersøges med PSS-10.

Det kan være relevant, men kun hvis metode, deltagelse og fortrolighed håndteres forsvarligt. Små grupper og forskelle i deltagerkredsen kan gøre direkte sammenligninger misvisende.

Ikke nødvendigvis. Hvis svar kan kædes sammen med medarbejdere via små grupper eller andre oplysninger, kan resultatet fortsat være personhenførbart.

Ikke nødvendigvis. Det afhænger af formålet, belastningen for deltagerne og evnen til at følge op. Et fast måleinterval skal kunne forklares fagligt.

Det kræver et særskilt legitimt formål og en forsvarlig data- og rettighedsvurdering. En almindelig gruppevisning bør som udgangspunkt ikke være en vej til at identificere enkeltpersoner.

Gå tilbage til medarbejderdialogen og vurder, om årsagerne var forstået korrekt, om tiltagene blev gennemført, og om andre belastninger kræver opmærksomhed.

2026-10-23T05:01:21+00:00
Go to Top