Velkommen til IPA-certificeringen
Velkommen til certificering i IPA Core Personality – vi glæder os til at tage dig med på en faglig rejse, hvor vi sammen dykker ned i personlighedens landskab og de mange nuancer, der former menneskers adfærd, motivation og potentiale i arbejdslivet.
Modul 1 IPA Core Personality – Mentale Platforme
Modul 2 IPA Core Personality – Personlighedstræk
Modul 3 IPA Core Personality – Leadership Indicator
Dagen i dag er både en introduktion og en invitation. En introduktion til IPA Nordic’s tilgang til personlighed og et fælles sprog, der kan bruges i rekruttering, udvikling, coaching og ledelse. Men også en invitation til refleksion, dialog og læring.
Vi kommer til at arbejde med:
- Grundlæggende teorier om personlighed og trækteori og den videnskabelige baggrund for adfærdsbaserede analyser
- Baggrunden for IPA Core Personality og den Integrale model
- De fire mentale platforme, som er fundamentet i IPA: metode, resultat, relation og vækst
Du vil møde korte oplæg, der skaber rammerne, og du vil blive inviteret ind i dialog, erfaringsdeling og reflekterende øvelser. Vi tror på, at læring opstår, når teori møder praksis – og når mennesker bringer deres egne perspektiver i spil.
Vores mål er, at du ikke blot får viden med dig, men også indsigt – både i modellen og i dig selv som professionel bruger af IPA.
Vi ser frem til en spændende dag sammen!
Steen Wæver Poulsen
steen@ipanordic.com
6025 9999


