TRIVSEL · VIDEN & INDSIGT
WHO-5 eller PSS-10: Hvad er forskellen på trivsel og stress?
WHO-5 og PSS-10 bruges ofte i samme samtale, men måler ikke det samme. Forstå deres forskellige formål, perioder og begrænsninger.
Af Steen Wæver Poulsen
Faglig forfatter · IPA Nordic
◷ 8 minutters læsetid
I denne artikel
- To målinger, to forskellige spørgsmål
- Høj trivsel udelukker ikke belastning
- Hvad bør HR vælge?
- Undgå én samlet trivselskarakter
- Praktisk eksempel: To målinger giver forskellige indsigter
Kort fortalt
PSS-10 måler oplevet stress i den seneste måned. Scoren er ikke en diagnose og bør altid fortolkes i kontekst.
- Forstå den korrekte beregning af PSS-10 fra 0 til 40, hvorfor fire spørgsmål vendes, og hvorfor der ikke findes officielle diagnosetrin.
- WHO-5 måler positivt velbefindende i to uger. PSS-10 måler oplevet stress i en måned. Ingen af dem kan stå alene som diagnose.
- Oplevet stress påvirkes af både situation og menneske. Forebyggelse må derfor omfatte arbejdets organisering og de ressourcer, medarbejderen har.
- Reagér på konkrete ændringer uden at diagnosticere. Undersøg arbejdets krav og rammer, og følg op på aftalte forbedringer.
Brug PSS-10 til at forstå oplevet belastning, ikke til at diagnosticere. Skab fortrolighed, afklar årsager og følg op på konkrete arbejdsforhold.
PSS-10
I denne serie om trivels med PSS-10
Skal vi tage en snak?
Se, hvordan PeopleSuite kan understøtte jeres HR-arbejde.
Vi tager gerne en uforpligtende snak.
1
To målinger, to forskellige spørgsmål
WHO-5 undersøger positivt psykisk velbefindende med fem udsagn, der ser tilbage på de seneste to uger. PSS-10 undersøger oplevet stress og handler om den seneste måned. Metoderne har forskellige formål, spørgsmål og skalaer.
Hvis en organisation kun bruger WHO-5, får den ikke en direkte måling af oplevet stress. Hvis den kun bruger PSS-10, får den ikke et tilsvarende mål for positive aspekter af trivsel. Resultaterne kan derfor supplere hinanden, men de bør ikke lægges sammen til én vilkårlig score.
2
Høj trivsel udelukker ikke belastning
Et menneske kan opleve energi og interesse i sit arbejde og samtidig føle sig presset af en periode med høje krav. Omvendt kan lavt velbefindende have årsager, der ikke handler om arbejdsrelateret stress. Derfor kan man ikke uden videre slutte fra et resultat på den ene skala til et resultat på den anden.
Et fagligt godt analysearbejde holder begreberne adskilt og forklarer tydeligt, hvad hvert mål bidrager med.
3
Hvad bør HR vælge?
Valget afhænger af formålet. Ønsker I et kort billede af positivt velbefindende, er WHO-5 relevant. Ønsker I specifikt at undersøge, hvordan mennesker oplever belastning og kontrol, kan PSS-10 være relevant. Vil I forstå årsager i arbejdsmiljøet, kan det være nødvendigt med supplerende spørgsmål om arbejdets organisering, ledelse og samarbejde.
Det er samtidig nødvendigt at planlægge databeskyttelse, frivillighed, fortolkning og opfølgning, før målingen går i gang.
4
Undgå én samlet trivselskarakter
Det kan virke fristende at samle forskellige målinger i ét tal til ledelsen. Men en sådan samlet score kan skjule vigtig forskel mellem velbefindende og belastning. Vis hellere resultaterne tydeligt hver for sig og brug dem som input til en fælles samtale om prioriteringer.
5
Praktisk eksempel: To målinger giver forskellige indsigter
En arbejdsplads vil både følge medarbejdernes positive velbefindende og deres oplevede stress under en større forandring. WHO-5 kan sige noget om energi og trivsel i de seneste to uger; PSS-10 kan sige noget om den oplevede belastning den seneste måned. Hvis resultaterne ændrer sig forskelligt, er det ikke nødvendigvis en fejl. De to målinger belyser forskellige sider af menneskers oplevelse og bør fortolkes separat og i lyset af den organisatoriske situation.
NÆSTE SKRIDT
Gør stressforebyggelse til en naturlig del af jeres HR-arbejde
Med PSS-10 i PeopleSuite Staff kan I måle medarbejdernes oplevede stress, følge udviklingen over tid og få indsigt i, hvordan belastninger opleves.
I får et forskningsbaseret grundlag for at identificere tegn på øget stressbelastning, styrke den forebyggende indsats og arbejde målrettet med en organisation i balance.
Ofte stillede spørgsmål
Nej. Det er en forskningsbaseret skala for oplevet stress, ikke et klinisk diagnosticeringsredskab.
Der findes ikke én officiel klinisk normalgrænse eller universelle diagnoseintervaller. Resultater kan sammenlignes med relevante forskningsdata og med målinger inden for et konsistent grundlag.
Ikke uden en særskilt valideret model. Skalaerne måler forskellige konstrukter og har forskellige scoringssystemer.
Nej. Individuelle forskelle spiller ind, men arbejdskrav, ressourcer, indflydelse og støtte er også centrale, og de organisatoriske forhold skal håndteres ansvarligt.
Når medarbejderen fortæller om vedvarende eller alvorlige symptomer, kan relevant sundhedsfaglig rådgivning være nødvendig. Lederen bør fokusere på arbejdsrammer og støtte, ikke behandling.
Nej. Den kan bidrage med én indikator, men resultaterne påvirkes også af andre forhold. Kombinér målinger med beskrivelser af, hvad der faktisk blev ændret.
