TRIVSEL · VIDEN & INDSIGT
Forstå Cohens forskning i oplevet stress
PSS-10 undersøger, hvordan mennesker oplever deres livssituation som uforudsigelig, ukontrollerbar eller belastende. Læs, hvad metoden måler, og hvad den ikke kan sige.
Af Steen Wæver Poulsen
Faglig forfatter · IPA Nordic
◷ 8 minutters læsetid
I denne artikel
- Hvorfor undersøge oplevet stress?
- Hvad spørger PSS-10 om?
- Hvad kan scoren bruges til?
- Fra viden til ansvarlig forebyggelse
- Praktisk eksempel: Travlhed med og uden kontrol
Kort fortalt
PSS-10 måler oplevet stress i den seneste måned. Scoren er ikke en diagnose og bør altid fortolkes i kontekst.
- Forstå den korrekte beregning af PSS-10 fra 0 til 40, hvorfor fire spørgsmål vendes, og hvorfor der ikke findes officielle diagnosetrin.
- WHO-5 måler positivt velbefindende i to uger. PSS-10 måler oplevet stress i en måned. Ingen af dem kan stå alene som diagnose.
- Oplevet stress påvirkes af både situation og menneske. Forebyggelse må derfor omfatte arbejdets organisering og de ressourcer, medarbejderen har.
- Reagér på konkrete ændringer uden at diagnosticere. Undersøg arbejdets krav og rammer, og følg op på aftalte forbedringer.
Brug PSS-10 til at forstå oplevet belastning, ikke til at diagnosticere. Skab fortrolighed, afklar årsager og følg op på konkrete arbejdsforhold.
PSS-10
I denne serie om trivels med PSS-10
Skal vi tage en snak?
Se, hvordan PeopleSuite kan understøtte jeres HR-arbejde.
Vi tager gerne en uforpligtende snak.
1
Hvorfor undersøge oplevet stress?
To mennesker kan stå i samme travle periode og opleve belastningen forskelligt. Den ene oplever at have overblik og indflydelse; den anden føler, at situationen er uforudsigelig og svær at håndtere. Derfor giver det mening ikke kun at spørge, hvor mange opgaver man har, men også hvordan krav og ressourcer opleves.
PSS står for Perceived Stress Scale. Sheldon Cohen og kolleger udviklede den oprindelige skala til at undersøge oplevet stress. PSS-10 er en version med ti spørgsmål, som bruges i forskning og andre relevante sammenhænge.
2
Hvad spørger PSS-10 om?
PSS-10 handler om tanker og følelser i den seneste måned. Spørgsmålene vedrører blandt andet oplevelsen af kontrol, uforudsete begivenheder, belastning og evnen til at håndtere krav. Svarene bygger på, hvordan den enkelte selv har oplevet perioden.
Det betyder, at to personer kan have samme arbejdsmængde, men forskellige PSS-10-resultater. Det fortæller ikke, at den ene person er mere robust eller bedre end den anden. Det fortæller, at den oplevede belastning er forskellig.
3
Hvad kan scoren bruges til?
PSS-10-scoren spænder fra 0 til 40, hvor højere score indikerer højere oplevet stress. Metoden er ikke udviklet som diagnostisk test. Forskergruppen bag PSS understreger, at der ikke findes officielle kliniske scoregrænser for skalaen.
I en organisation kan metoden derfor anvendes som ét af flere input til forståelse og dialog. Resultaterne bør ses i sammenhæng med arbejdsforhold, trivsel, andre relevante oplysninger og den enkeltes situation.
4
Fra viden til ansvarlig forebyggelse
Målinger løser ikke stress. Organisationer må også undersøge krav, indflydelse, forventninger, ressourcer og støtte. Den mest konstruktive brug af PSS-10 er at kombinere dokumenteret metode med konkrete forbedringer af arbejdets organisering og en respektfuld dialog.
5
Praktisk eksempel: Travlhed med og uden kontrol
Et team får mange opgaver i en travl periode. Nogle oplever presset som håndterbart, fordi prioriteringerne er klare og hjælpen tæt på. Andre oplever usikkerhed, fordi kravene ændrer sig, og de sjældent kan påvirke deres arbejdsdag. PSS-10 kan bidrage til at undersøge den oplevede belastning, men metoden forklarer ikke alene, hvilke organisatoriske ændringer der er nødvendige. Det kræver opfølgende spørgsmål om rammer, samarbejde og ressourcer.
NÆSTE SKRIDT
Gør stressforebyggelse til en naturlig del af jeres HR-arbejde
Med PSS-10 i PeopleSuite Staff kan I måle medarbejdernes oplevede stress, følge udviklingen over tid og få indsigt i, hvordan belastninger opleves.
I får et forskningsbaseret grundlag for at identificere tegn på øget stressbelastning, styrke den forebyggende indsats og arbejde målrettet med en organisation i balance.
Ofte stillede spørgsmål
Nej. Det er en forskningsbaseret skala for oplevet stress, ikke et klinisk diagnosticeringsredskab.
Der findes ikke én officiel klinisk normalgrænse eller universelle diagnoseintervaller. Resultater kan sammenlignes med relevante forskningsdata og med målinger inden for et konsistent grundlag.
Ikke uden en særskilt valideret model. Skalaerne måler forskellige konstrukter og har forskellige scoringssystemer.
Nej. Individuelle forskelle spiller ind, men arbejdskrav, ressourcer, indflydelse og støtte er også centrale, og de organisatoriske forhold skal håndteres ansvarligt.
Når medarbejderen fortæller om vedvarende eller alvorlige symptomer, kan relevant sundhedsfaglig rådgivning være nødvendig. Lederen bør fokusere på arbejdsrammer og støtte, ikke behandling.
Nej. Den kan bidrage med én indikator, men resultaterne påvirkes også af andre forhold. Kombinér målinger med beskrivelser af, hvad der faktisk blev ændret.
