LEDERGRUPPEANALYSE
Stærk ledelse begynder med en fælles retning
Hvordan fungerer I som ledergruppe? IPA Ledergruppeanalyse giver indsigt i jeres strategiske retning, beslutningskraft og psykologiske tryghed. Få et fælles grundlag for at styrke samarbejdet og omsætte strategi til handling.
Lad IPA Nordic hjælpe jer, lær selv at bruge analysen med et abonnement, eller tilbyd den til dine kunder som konsulent.
Orgasniations-
analyser
Trivsels-
analyser
Hvordan vil du bruge ledergruppeanalysen?
TEAMANALYSE: VÆRDIEN AF SAMARBEJDE
Dygtige ledere skal også lykkes sammen
Hver leder har ansvar for sit eget område. Men i ledergruppen skal I også tage ansvar for helheden. Det kræver fælles prioriteringer, tydelige beslutninger og evnen til at se ud over egen afdeling.
Selv når strategien er kendt, kan der være forskellige opfattelser af, hvad den betyder i praksis. Hvilke opgaver kommer først? Hvem tager ansvar på tværs? Og bakker I op om de fælles beslutninger, når I vender tilbage til jeres medarbejdere?
IPA Ledergruppeanalyse undersøger, hvordan I oplever jeres fælles ledelsesarbejde. Den synliggør styrker og forskelle i oplevelsen af retning, samarbejde og handling. Samtidig sætter den fokus på, om I kan udfordre hinanden, dele tvivl og tage de svære samtaler.
Resultaterne giver et konkret grundlag for at afklare forventninger, prioritere udviklingsområder og aftale, hvordan I vil lede sammen.
Brug analysen med hjælp fra IPA Nordic, som et internt udviklingsværktøj eller som en del af dine konsulentforløb.
Seks perspektiver på stærkere fælles ledelse
IPA Ledergruppeanalyse undersøger seks centrale sider af jeres ledelsessamarbejde og giver et fælles grundlag for dialog og udvikling.
Vision og fælles retning
Har I en fælles forståelse af organisationens strategi? Undersøg, om den giver retning for jeres prioriteringer og ledelse på tværs.
Psykologisk tryghed
Kan I dele tvivl, udfordre beslutninger og være uenige? Undersøg både det fælles ansvar og den enkelte leders oplevelse af at blive hørt og respekteret.
Idéer og fornyelse
Udfordrer I vante løsninger og bringer nye perspektiver i spil? Få indsigt i, hvordan I sammen skaber plads til udvikling og fornyelse.
Støtte og udvikling
Bruger I hinanden som sparringspartnere? Undersøg, hvordan I deler erfaringer, udfordrer hinanden konstruktivt og udvikler jer som ledere.
Handling og eksekvering
Omsætter I fælles beslutninger til handling i organisationen? Få indblik i jeres evne til at skabe ejerskab, følge op og sikre fremdrift.
Struktur og planlægning
Giver jeres møder plads til både drift og strategi? Undersøg, om prioriteringer, ansvar og opfølgning er tydelige i ledergruppens arbejde.
Fra indsigt til fælles ledelse
Fra individuelle oplevelser til fælles aftaler. Sådan bruger I analysen til at udvikle ledergruppens samarbejde.
Afklar formålet
Hvad vil I styrke i jeres fælles ledelse? Afklar formålet, og aftal, hvordan analysen skal bidrage til ledergruppens udvikling.
Besvar analysen
Ledergruppens medlemmer besvarer 35 udsagn om deres oplevelse af samarbejdet. Hvert perspektiv bidrager til det samlede billede.
Tal om resultaterne
Undersøg jeres styrker og de områder, hvor oplevelserne er forskellige. Tal om, hvad det betyder for jeres beslutninger og fælles ledelse.
Aftal næste skridt
Prioritér få konkrete indsatser. Aftal ansvar og opfølgning, så udviklingen bliver synlig i jeres møder, beslutninger og daglige ledelse.





